Støtte, vejledning og tryghed for familier til børn med særlige behov.

Mit navn er Dorte Christiansen og som mor til en ung på 21 år som har autisme og ADHD ved jeg, hvor udfordrende det kan være, og derfor er hovednøglen i min ydelse gennem min viden og erfaring at vise jer at der er håb og det kan lykkes.

Kontakt mig om rådgivning

Om DC Konsulent

Mit navn er Dorte Christiansen og jeg er mor til en ung på 21 år som har autisme og ADHD. Jeg ved, hvor udfordrende det kan være, at være forældre eller pårørende til et barn eller ung med særlige behov.

Jeg kender derfor både de følelsesmæssige og praktiske udfordringer der kan følge med.

Som forælder til et barn med særlige behov kan hverdagen føles overvældende – fra møder med kommunen, skolen og sfo til at finde overskud til de daglige opgaver og samtidig tage vare på hele familien, netværket, arbejdet og sig selv. Det kan være svært at se, hvordan man kommer videre, men jeg har set og mærket at der er håb og det kan lykkes, derfor vil jeg gerne dele min viden og erfaring med jer.

Kontakt mig om rådgivning

Det kan jeg hjælpe med

Individuel rådgivning

Få personlig vejledning, der hjælper jer med at navigere i udfordringerne og finde løsninger, der passer til jeres familie.

Bisidder

Få støtte og tryghed ved møder med kommunen, skolen eller andre instanser, hvor jeg hjælper med forberedelse og at I bliver hørt.

Partsrepræsentant

Jeg repræsenterer  jer i sager med offentlige instanser, sikrer jeres rettigheder og hjælper med skriftlige henvendelser og dokumenter.

Forældrestøtte og mentor

Som erfaren forælder og rådgiver giver jeg praktisk og følelsesmæssig støtte, så I kan tackle både de store og små udfordringer.

Foredrag

Hør min personlige historie om at finde vej som forælder – og få inspiration og værktøjer til selv at komme igennem udfordringerne.

Dialogmøder

Deltag i samtaler med andre forældre og pårørende, hvor vi deler erfaringer, oplevelser og finder styrke sammen og gennem hinanden.

Sagt om mig og mit arbejde

Dorte Christiansen gør en stor indsats for at bringe viden og dialog omkring diagnoser og handicaps til alle i Gribskov. Dorte Christiansen brænder for at retssikkerheden på det specialiserede børne- og ungeområde. Hun har en helt særlig evne til at lytte og spørge ind, når ...
Handicapprisen 2022
Jeg har haft den store fornøjelse at arbejde under og ikke mindst sammen med Dorte, som er en yderst kompetent og dybt empatisk leder. Hun er kendt for sin enestående evne til at se og forstå mennesker, og hun formår altid at skabe et trygt rum, hvor man føler sig hørt og re...
Aida Blake – Tidligere ansat og kollega i Roskilde Kommune
Vores familie har igennem en årrække stået i en regulær krise med et barn i massiv mistrivsel. Samtidig har vi skulle navigere i kommunens systemer og samarbejde med skiftende socialrådgivere. Dorte har fungeret som bisidder samt støtteperson i vores familie.  Dortes råd og ...
Mor Kirstine Blaabjerg
Vi har gennem de seneste 7 år haft fornøjelsen af at kende Dorte Christiansen og de seneste 4 år har vi gjort brug af hendes store viden om området Udsatte børn, unge og familier. Vi oplever at Dorte altid møder os med åbenhed og hun er nysgerrig på de omdrejningspunkter for...
Kim Hellmann
Læs alle mine referencer her

Erfaring og netværk til at
hjælpe jer

Jeg har mere end 30 års erfaring inden for social- og sundhedsområdet, herunder ledelseserfaring, og gennem min tid som formand for DUBS (Dialogforeningen for Pårørende til Sårbare Børn og Unge) i Gribskov har jeg støttet mange forældre og pårørende.

Derudover har jeg deltaget i en række kurser inden for autisme, ADHD og lovgivning på området, og jeg har opbygget et stort netværk af både forældre og fagfolk.

Mit mål

Mit mål er at hjælpe dig/jer med at navigere i de udfordringer, I står overfor. Jeg tilbyder støtte og vejledning, der gør det mere overskueligt for jer som forældre at handle og finde løsninger på de problemer, der fylder i jeres hverdag.

Jeg ved, at det kan være svært at finde tid og overskud, så jeg tilbyder også online møder, hvor vi sammen kan finde vej i jeres situation – uanset om det handler om skole, møder med kommunen, søskende eller de mere praktiske opgaver.

Kontakt mig

+45 23 41 52 46